Gratis levering ved dit første køb! Klik her

Bernstein

Bernstein

Pris 50,00 kr

Thises specialost Bernstein Grubé er en Rav Ost, som modnes i Hjerm Kalkgrube nær Thise mejeri. Den grubelagrede Rav-Ost er et stykke moderne produktudviklingshistorie fra Thise Mejeri.

  • MÆLK: Ko - pasteuriseret

  • OPRINDELSE: Hjerm, Danmark 

  • VIDSTE DU?: At lagre oste i grotter, gruber og kalkminer er ikke nogen nyhed på ostemarkedet. Traditionen har eksisteret i mange århundreder. Den franske blåskimlede Roquefort-ost er den måske mest kendte af dem alle. Efter sigende går dens historie mere end 1000 år tilbage i tiden. Med en konstant temperatur på ca. 8 grader og med en luftfugtighed tæt på 98% skaber kalkgruberne ideelle betingelser for ostelagring. Ostene får tillige en smagsudvikling, der ikke umiddelbart kan skabes under normale lagringsforhold.
  • MATCH MIN OST: Bernstein parres bedst med øl, og i sær en Pale Ale.
  • PRODUKTION: Thise skød med spredehagl og lagde en stribe af deres eksisterende oste ned i Hjerm Kalkgrube for at se, hvordan det fugtige miljø og den (relativt) konstante temperatur påvirkede ostenes ydre og indre. Efter cirka 20 uger tog de ostene frem igen og bedømte dem. Og så kom den store overraskelse: Rav-Osten, som de har produceret i mange år udfoldede helt nye smagsnuancer.

  • THISE MEJERI: Thise Mejeri, som blev grundlagt i 1988 i et samarbejde mellem en mejerist og en mindre gruppe økologiske mælkeproducenter, har i dag 85 særligt udvalgte mælkeproducenter, der dagligt leverer kvalitetsmælk. Deres årlige omsætning er mere end kr. 500 mio. Mælkeproducenterne udgør samtidig ejerkredsen i Thise Mejeri. 80% af mejeriets produktion afsættes i Danmark.